MTV Push: Elle King

Mød Elle King - månedens MTV Push.

Elle Kings debutalbum ‘Love Stuff’ markerer ankomsten af en ung sangerinde/sangskriver/guitarist/banjoist som et poptalent, vi skal regne med at se mere til.

Sanger og sangskriver (og indimellem skuespiller) Elle King blev født Tanner Elle Schneider i 1989 i Los Angeles. Hun voksede op i Ohio, og efter at have girl pop-punk-bandet The Donnas, da hun var ni år, besluttede hun, at hun ville være sanger og musiker. Som 13-årig spillede hun guitar, og senere lærte hun også at spille banjo. King begyndte at spille rundt omkring New York i en alder af 16, og flyttede så til Philadelphia for at studere kunst og film på University of Arts. Efter studierne rejste hun til København og Los Angeles, før hun vendte tilbage til New York for at bosætte sig i Brooklyn.

I 2015 udgav hun sit debutalbum ‘Love Stuff’ med singlen ’Ex’s & Oh’s’, som toppede Billboards Alternative Songs.

Albummet er opfølgningen til den anmelderroste EP ‘The Elle King’ fra 2012 med singlen ‘Playing For Keeps’, som blev brugt som temasang for *VH1*s ‘Mob Wives Chicago’ og til en tv-kampagne for ‘Mad Men’.

Efter udgivelsen af EP’en var King på tour med Ed Sheeran, Train og Of Monsters and Men, og senest var hun opvarmning for James Bay.

Følg med for mere Elle King i december måned med MTV Push!

Onsdag, 02. December 2015