Maci og Taylor fra 'Teen Mom' er blevet forlovet

Mød MTV-parret efter forlovelsen.

Maci Bookout erklærede i et afsnit af 'Teen Mom OG', at hun gerne ville have at hendes kæreste gennem længere tid, Taylor McKinney, ville gifte sig med hende. Og nu er den unge mor til to officielt på vej til at blive en gift kvinde – de to MTV-lovebirds er nemlig blevet forlovet!



“Jeg tror helt ærligt ikke helt, det har ‘ramt’ mig endnu,” fortalte Bentley og Jaydes mor, som du kan se kysse sin nye forlovede på billedet for oven, eksklusivt til MTV News kort efter frieriet. “Men jeg er meget spændt og føler mig superheldig over at jeg skal giftes med Taylor. Han er en fantastisk mand og far.”

Så hvordan foregik det, da Taylor friede til Maci? Hint: Det var ikke i frisørsalonen!

“Vi var på Venice Beach!” afslører den kommende brud. “Han (og MTV) havde fortalt mig, at jeg skulle lave et interview med MTV, hvilket viste sig bare at være et trick for at få mig hen på stranden, så han kunne spørge mig.”

Hun fortsætter: “Da han spurgte, om jeg ville gifte mig med ham, var jeg fuldstændig i chok. Jeg troede ikke på, at det virkelig skete, og for at være ærlig, så kunne jeg ikke forstå, at han kunne klare det, uden at jeg ville opdage det…for jeg ved som regel alt!” Godt gået, Taylor – den ultimative overraskelse!

>>> Se: Teen Mom OG

Selvfølgelig var Macis to børn en del af den store begivenhed, og den ældste var meget overvældet af, hvad der foregik.

“Han var chokeret og følelsesmæssigt påvirket,” fortæller hun. “Faktisk fik han lidt tårer i øjenene – jeg mener, hans præcise ord var, at han bare var så glad for, at T-Money endelig skulle være hans stedfar.”

Forståeligt nok var reaktionen hos den yngste lidt mere dæmpet.

“Jayde var spændt i betragtning af, at hun kun er otte måneder gammel,” jokede Tennessea-pigen. “Hun har ingen idé om, hvad der sker.”



Seerne oplevede første gang Maci og Taylors forhold i den seneste sæson af ‘Teen Mom OG’ – fra at opbygge forholdet til Bentley og så opdage at de ventede deres lille pige, til at flytte ind i et helt nyt hjem og starte virksomhed for at begynde fremtiden som en familie sammen. Vi har fulgt parrets spændende udvikling på skærmen, og nu kan vi så tilføje endnu et højdepunkt til deres historie.

Benny og Jayde vil naturligvis være en del af ceremonien.

“Taylor har bedt Bentley være hans ‘mini’-forlover, og Bentley har sagt ja,” fortæller Maci. “Det er ikke sikkert, han ved, hvilket ansvar det indebærer, men jeg er overbevist om, at han nok skal klare det fint! Jade vil bestemt også spille en rolle i vores bryllup – vi skal bare lige finde ud af hvordan, når hun stadig er så lille. Jeg er glad for, at de skal dele denne dag med os.”

Vi ønsker alt det bedste til det kommende ægtepar, som du kan følge hver tirsdag kl. 19:00 på MTV.

Stort tillykke! <3

Onsdag, 20. Januar 2016