Louis Tomlinson afslører navn og første babybillede

Og nej, det er ikke Conchobar.

Fem dage efter han er blevet far, har Louis Tomlinson nu delt det første billede af sin lille dreng.

Vi finder også endelig ud af, hvad navnet er, og nej, det er hverken Conchobar, Sydney Rain eller Harry.

Sangeren fra One Direction postede i morges et sort/hvidt billede af ham selv, der holder hans og Brianna Jungwirths søn, hvis navn er… Freddie!

“Mød min lille fyr, Freddie,” skrev den 24-årige til billedet og fulgte op med en tweet med det nye kælenavn: Freddie Tommo.



L.A.-stylisten Jungwirth fødte Freddie i Los Angeles den 21. januar, og Louis bekræftede fødslen to dage senere på Twitter, hvor han skrev, at hans søn var “sund og helt fantastisk”.



Torsdag, 28. Januar 2016