Zayn Malik afslører at han lider af angst

Gigi Hadid støtter kæresten.

Lige siden solokarrieren blev skudt i gang, har Zayn Maliks fans ventet på den første rigtige optræden, der skulle ske til Capital FM’s Summertime Ball i weekenden.

Desværre endte spændingen med at blive for meget for sangeren, som måtte aflyse.

Zayn gik kort efter på de sociale medier, hvor han undskyldte og fortalte ærligt om sine problemer med angstanfald, som til sidst var blevet for meget:

“Min angst, som har hjemsøgt mig i de seneste måneder omkring mine liveoptrædener, har fået overtaget… med størrelsen af dette event led jeg af den værste angst i min karriere.”



Lige siden har fans sendt masser af støtte i Zayns retning og takket for hans ærlighed.

Også Gigi Hadid har bakket kæresten op i en rørende tweet, hvor hun roser hans mod og ærlighed. Hun skriver blandt andet:

“Z – jeg har set de kampe, du går igennem og den måde du kæmper for at nå hen til et sted, hvor du kan være der for dine fans. Dit mod på de tidspunkter gør mig stolt, men din ærlighed i går aftes beviser, hvad du står for, at være ægte. (…) Elsker dig og er så stolt af dig altid :) xG”



God bedring, Zayn! <3

Mandag, 13. Juni 2016