Liam Payne fejrer 6-års jubilæum for sin X Factor-audition

Læs beskeden til hans fans og gense hans fantastiske audition.

For seks år siden var Liam Payne en langhåret studerende, der drømte om at blive superstjerne. Han kom tæt på i 2008, da han deltog i X Factor, men blev sendt hjem lige inden programmets liveshows.

To år senere vendte han tilbage til sin anden audition – en begivenhed, som han og One Directions fans fejrer i dag.

Efter en sød og taknemmelig tweet fra Liam, er det strømmet ind med beskeder fra hele verden, hvor hans fans mindes, hvor langt han er kommet:



Så for at fejre Liams store dag med ham, tager vi lige en tur tilbage i tiden til den magiske dag.

Den dengang kun 16-årige dukkede op til audition med hele familien på slæb. Da han gik på scenen, genkendte Simon Cowell ham straks og bød ham – en smule skeptisk – velkommen tilbage.

Efter at meddele, at han ville synge ‘Cry Me a River’, overraskede han alle, da han istedet for Justin Timberlakes ballade gik i gang med et jazzy 50’er nummer af Arthur Hamilton.

Cowell, der var i chok over ikke at have opdaget hans talent den første gang, gav ham et stående bifald, og der var rosende ord fra dommerne – inklusiv Liams nuværende kæreste Cheryl Fernandez-Versini. Hans mor græd, og Liam sagde, at hans ansigt gjorde ondt af at smile så meget.

Han blev senere elimineret som soloartist og sat sammen med de andre drenge fra One Direction – og resten er historie.

Tillykke med de seks år, Liam!



Onsdag, 15. Juni 2016