Charlotte Crosby taler ud om pausen fra Geordie Shore

"Jeg vil altid være del af familien."

Optagelserne af Geordie Shore sæson 13 er i fuld gang i Spanien, men det bliver en lidt anderledes sæson. Denne gang er slænget nemlig taget afsted uden Charlotte Crosby, der har bekræftet, at hun tager en pause fra serien.

>>> Se de første billeder fra Geordie Shore sæson 13

Lige inden finalen på Geordie Shore: Big Birthday Battle skrev hun på sin Twitter: “I aften bliver sidste gang, i ser mig i Geordie Shore.”

I et eksklusivt interview med MTV fortæller Charlotte:

“Well, jeg vil ikke lyve. De seneste par måneder har mildt sagt været hårde.

Jeg har altid sagt, at jeg ville være i Geordie Shore til slut, men virkeligheden kan komme i vejen for selv de bedste planer, og nogle gange sender ‘himmelen’ os tegn for at hjælpe os med at finde andre veje.

Jeg vil ikke gå i detaljer, men jeg vil bare sende et kæmpestort tak til alle på MTV for at give mig en fantastisk mulighed med Geordie Shore.

Til alle mine venner blandt Geordie Shores cast og crew – I er de bedste! Jeg har fået nogle fantastiske venner for livet, delt nogle uforglemmelige oplevelser og har minder, som intet eller ingen nogensinde kan tage fra mig.

Også en tak fra hjertet til alle de fantastiske fans, som har støttet Geordie Shore og mig fra starten. Så er takketalen på plads.

Jeg er meget spændt på fremtiden, og bare rolig – det er ikke sidste gang, I ser mig på MTV. Jeg arbejder på en fed ny idé med holdet og vil altid være del af ‘familien’."

Åhhh. Vi kan stadig ikke forstå, dette er enden på en æra.

Charlotte har været med i Geordie Shore siden første sæson af den populære reality-serie, og hendes on/off kærlighedsaffære med Gary Beadle har holdt fans hooked sæson efter sæson.

For nylig blev Charlotte gravid med Gaz’ baby, men var igennem et tragisk forløb med en graviditet uden for livmoderen. Derefter satte hun endelig en stopper for forholdet efter at have afsløret detaljer om forløbet i et interview med Heat magazine.

Producerne bag Geordie Shore bekræfter:

“Efter at have gennemgået en utrolig svær tid i sit personlige liv, har Charlotte besluttet at tage en pause fra Geordie Shore.

Vi støtter hendes beslutning fuldstændig og ønsker at takke Charlotte for alle de grin og ‘mortal’ øjeblikke hun har givet fans gennem hendes tid i programmet. Vi arbejder sammen med Charlotte på andre nye og spændende projekter, og hun ved, at døren er åben for hende til at vende tilbage til Geordie Shore, når hun er klar."

Tag al den tid, du har brug for, Char. Familien venter på dig med åbne arme (og en flaske vin), når du er klar igen! <3



Onsdag, 29. Juni 2016