Niall Horan får sin første forside uden One Direction

Ok, den havde vi ikke set komme...

Selvom vi er blevet bombarderet med Zayn Malik på forsiderne de seneste måneder efter One Directions øh, pause, har vi virkelig savnet at se Harry, Niall, Louis og Liam på magasinhylderne.

Men det bliver der lavet om på nu, for Niall Horan har lige scoret sin første solo-forside og den er mildt sagt ret uventet!



Jep. Der er han så på forsiden af… Today’s Golfer. Og det er ikke bare en hvilken som helst udgivelse; det er under temaet “The Cool Issue”. Så bare rolig, Nialls cool image forbliver intakt.

Today’s Golfer bliver helt sikkert hverken det første eller sidste magasin med en af drengene som covermodel, men vi synes altså det er en helt okay overraskelse!

Og nu hvor Niall har lavet en forside, sætter det forhåbentlig gang i de andre. Vores personlige ønske kunne være Harry. Med kort hår. På en forside. NU. Tak!

Fredag, 08. Juli 2016