Chelsea Houska og Cole DeBoer venter barn

Stort tillykke til parret fra Teen Mom 2!

Chelsea Houska fra Teen Mom 2 skal være mor igen!

>>> Se: Teen Mom 2

Den 24-årige realitystjerne afslører i en post på Instagram, at hun og kæresten Cole DeBoer venter deres første barn sammen. Aww. Aubree bliver endelig storesøster til februar næste år.



“Og så var der fire…” skrev Chelsea til billedet, som Cole også delte på sin profil med teksten “kunne ikke have bedt om en større velsignelse!”

“Vi glæder os rigtig meget, og Aubree er spændt på at blive støresøster,” fortæller Chelsea til MTV News, og Cole tilføjer “Jeg er stolt far til en allerede, så at tilføje endnu en til familien, er bare fantastisk.”

Et kort tilbageblik på parrets forhold: Chelsea og Cole mødtes på en tankstation og begyndte at date i august 2014. Kort tid efter blev han en del af programmet, og seerne fik lov til at se kærligheden udvikle sig. Først udvidede de familien med kælegrisen Pete, og så flyttede Cole ind hos kæresten og hendes datter Aubree. Han friede i november 2015, og parret regner med at gifte sig til efteråret.

Stort tillykke til vores MTV-sweethearts Chelsea og Cole!

Onsdag, 13. Juli 2016