MTV Push: Blossoms

Mød det britiske indiepopband Blossoms, månedens MTV Push!

De fem medlemmer af det britiske band Blossoms er bedste venner. De er alle født på det samme sygehus i hjembyen Stockport nær Manchester, og bandets sanger og trommeslager mødte hinanden som 12-årige.

Bandet, som har deres navn fra en lokal pub, har meget hurtigt bevæget sig fra lokale koncerter til udsolgte spillesteder i England og koncerter i hele verden.

Selvom deres rygte og fanbase udvikler sig hurtigt, bevarer bandet begge ben på jorden. Men i takt med at de internationale shows bliver flere, og debutalbummet på vej i august, går det for alvor stærkt for Tom, Charlie, Josh, Joe og Myles.

Følg med på MTV Push hele august for flere eksklusive klip og interviews med Blossoms!

Mandag, 01. August 2016