Disse 8 personer overlevede hajangreb - her fortælles hvordan

    Forbered dig på ugens premiere på The Shallows!

    I den nye thriller, The Shallows, bliver Blake Lively (også kendt som Nancy) konfronteret med en stor hvidhaj og skal bruge al sin opfindsomhed og åndsnærværelse for at overleve prøvelsen!

    Hajer er virkelig nogen af de største skurke i film! Men i modsætning til film som Aliens, Ghosts eller Willy Wonka er de meget virkelige og svømmer rundt i havene lige nu. Uha!

    Tjek lige disse overlevende fra det virkelige liv, der også overvandt et frygtindgydende møde med en haj. Venner, I har fortjent en plads på vores Blake Lively-liste over hajkæmpere…

    (Se billeder i galleriet for oven)


    BETHANY HAMILTON, professionel surfer
    Nationalitet: Amerikansk
    Angrebet: Kaiai, Hawaii, 2003
    Hajtype: Tigerhaj

    13-årigs morgensurf blev til et mareridt
    Under et morgensurf, da Bethany Hamilton kun var 13 år gammel, var der en stor tigerhaj, der bed hendes arm af lige under skulderen. En ven af familien brugte snoren til et surfbræt til at lave en årepresse, og hendes liv blev reddet på et nærliggende hospital. Det tog kun Bethany tre uger at komme tilbage på surfbrættet og gøre det, hun elskede. Derefter kom hun sig helt over det passerede og blev en berømthed i surfernes verden og langt ud over dens grænser.


    PAUL DE GELDER, dykker i Søværnet
    Nationalitet: Australsk
    Angrebet: Australien, 2009
    Hajtype: Tyrehaj

    “Vi er ikke på menuen.”
    Paul de Gelder, an australsk dykker i Søværnet, mistede en arm og et ben, da han blev angrebet af en tyrehaj i havnen i Sydney. Han arbejder nu for Discovery Channel og overvåger hvidhajer under hajugen og arbejder også på at bryde den misopfattelse, at hajer er vores fjende ved at fortælle People Magazine: “Den største misopfattelse er, at de ønsker at æde os. Vi er ikke på menuen.”


    ACHMAT HASSIEM, livredder
    Nationalitet: Sydafrikaner
    Angrebet: Sydafrika, 2006
    Hajtype: Hvidhaj

    Overlevende fra hajangreb taler hajernes sag
    En sydafrikansk livredder reddede sin bror fra et overhængende hajangreb ved at tromme på vandet for at skabe afledning. Det virkede, og hajen ændrede retning, men desværre satte den kurs direkte mod ham. Efter at have trukket livredderen dybt ned i vandet bed hajen halvdelen af hans ben af. Heldigvis overlevede han og repræsenterede i 2008 sit land ved de olympiske lege for handicappede. Han er af den overbevisning, at han skylder hajen tak for at lede ham ind på en ny og indbringende bane. Til gengæld lærer han folk over hele verden noget om denne smukke og truede dyreart.


    BOBBY GUMM, surfer
    Nationalitet: Amerikansk
    Angrebet: Amerika, 2011
    Hajtype: Hvidhaj

    “Jeg burde være død nu. Det var et af de små mirakler.”
    Bobby, en surfer fra Newport, lå og slappede af på sit bræt, da han følte noget gnide mod sit ben. Han troede, at det var en sæl, og prøvede at sparke den væk, men det, hans fod berørte, var noget massivt. Da han så ned, fik han øje på en 5 meter lang hvidhaj. Hajen angreb ham og tog en bid af hans bræt og kastede ham højt op i luften. Under ham var vandet i oprør, mens hajen piskede løs. Utroligt nok var Bobby i stand til at padle tilbage til bredden. Da Bobby talte om hændelsen, sagde han: “Jeg burde være død nu. Det var et af de små mirakler.”


    ANDREW LINDOP, surfer
    Nationalitet: Australsk
    Angrebet: Australien, 2009
    Hajtype: Hvidhaj

    15 år gammel surfer får en helikoptertur hjem
    Andew Lindop og hans far var ude at surfe ud for Avalon Beach i Sydney, da hans far hørte skrig. Han vendte rundt og så sin søn piske rundt i vandet. Da hans far nåede Andrew, var hans ben blevet bidt alvorligt. Hans far fik ham ind på bredden, og Andrew blev fløjet til hospitalet.


    MARTIN RICHARDSON, feriegæst
    Nationalitet: Britisk
    Angrebet: Egypten, 1996
    Hajtype: Ukendt

    Delfiner redder mand ved at angribe haj
    Under en bådtur nød en feriegæst i Egypten at svømme med delfiner, da en haj svømmede hen og bed sig fast i hans venstre arm. Han slog til dyret og det lykkedes ham at slippe fri, men til hans store rædsel angreb hajen igen, og denne gang bed den i hans skulder og bryst, hvorved hans lunge blev punkteret, og han brækkede et ribben. Utroligt nok dannede delfinerne en cirkel rundt om ham og baskede med deres finner i vandet for at skræmme hajen væk. De blev endda hos ham, til der kom hjælp.


    ERIC TARANTINO, surfer
    Nationalitet: Amerikansk
    Angrebet: Amerika, 2011
    Hajtype: Hvidhaj

    Surfer trækker sin arm ud af munden på en haj
    En surfer i Californien blev efterladt med sår på halsen, skulder, håndled og underarm såvel som et bidmærke på 50 cm gennem hans bræt, efter han blev angrebet af en haj. Vidner fortæller, at han lå på sit bræt, da hajen slog til nedefra under ham. Under forsøget på at komme fri trak han sin arm ud af hajens mund, og det påførte ham alvorlige flænger. Det lykkedes ham at svømme ind til bredden, hvor hans venner brugte badehåndklæder til at stoppe blødningen.


    CJ WICKERSHAM, spydfisker
    Nationalitet: Amerikansk
    Angrebet: Amerika, 2011
    Hajtype: Tyrehaj

    Spydfisker bliver syet med 800 sting
    En 21 år gammel spydfisker befandt sig i vandet i nærheden af sin båd, da en 3 meter lang tyrehaj pludselig dukkede op og klemte hans ben fast og trak ham ned under vandet. Hans venner skyndte sig at komme ham til undsætning og trak ham op på båden. Hans sår var så alvorlige, at han havde brug for 800 sting.


    The Shallows har premiere den 18. august.

    Onsdag, 17. August 2016