MTV Push: Hailee Steinfeld

Mød vores MTV Push i november!

Hailee Steinfeld fik sit gennembrud i Hollywood, da hun som 13-årig medvirkede i Coen-brødrenes western True Grit fra 2010.

Rollen som Mattie Ross gav hende en Oscar-nominering for Bedste kvindelige birolle, og så fulgte roller i filmene Ender’s Game, Romeo and Juliet, Three Days to Kill og Begin Again.

Fans hørte for første gang skuespillerindens sangtalent i Pitch Perfect 2, hvor der pludselig kom fokus på hendes imponerende stemme.

I 2015 skrev Steinfeld kontrakt med Republic Records, og i efteråret fortsætter arbejdet med det kommende debutalbum.

Vi glæder os til at høre mere!

Følg med på push.mtv.tv hele november for eksklusive klip og interviews med Hailee Steinfeld!

Tirsdag, 01. November 2016