Den kun 23-årige sangerinde Rihanna knokler for tiden. Hun er for tiden på sin 10 måneder lange Loud-tour med 101 koncertdatoer, hvilket også bragte hende en tur forbi Herning for en måned siden. I øjeblikket laver hun ikke andet end at optræde til tonsvis af koncerter, sørge for udgivelsen af sit splinternye album ”Talk That Talk”, tage til photo-shoots og gå til masser af fester. Men nu er det dog ved at blive for hårdt for superstjernen. Hun er udmattet og lider under stress, hvilket resulterede i, at hun var lige ved at aflyse sin koncert i Dublin i fredags, ligesom hun aflyste koncerter i Sverige i begyndelsen af måneden.


En anonym kilde fortæller: ”Det er en blanding af udmattelse og stress. Hun har festet vildt for at tænke på noget andet, men når hun nogle dage vågner, så ved hun ikke engang, hvor hun er på grund af alle de rejser.”


Heldigvis har Rihanna en kendis-veninde og mentor, som kender alt for godt til den slags problemer, nemlig super-divaen Beyoncé. Den 30-årige Beyoncé tog selv en pause fra det hektiske liv tilbage i 2009, og hun ved derfor alt om, hvornår det er på tide at holde lidt igen og passe på sig selv. De to sangerinder fik sig derfor i følge kilden en god telefonsnak i fredags, hvor fru Beyoncé rådede popprinsessen til at fuldføre sin tour, men straks holde pause derefter. Rihanna valgte herefter alligevel at gennemføre aftenens koncerten. Sådan skal det gøres!


Vi må håbe, at skønheden fra Barbados holder til tourens sidste 16 koncerter, som officielt slutter i London den 22. december.


Copyright : Julie Lornsen / MTV Networks 2011