Den notoriske engelske komiker Ricky Gervais skød natten til mandag awards-sæsonen igang med manér da den 69'ende udgave af Golden Globes løb af stablen.


Sædvanen tro var Hollywoods fineste samlet for at fejre sig selv og modtage de gyldne priser i diverse film-, tv- og individuelle kategorier. Prestigen er knap så høj ved dette lidt useriøse awardshow, men hvad priserne mangler i anseelse, har kjolerne derimod på den røde løber. Her ser vi nemlig årets første vidunderlige galla-kreationer og vi får et glædeligt gensyn med verdens smukkeste og mest yndede film- og tv-stjerner.


Vi har samlet et galleri med nogle af de fineste, smukkeste og mest glamourøse piger fra den røde løber lige her.



Copyright : David Brorson Fich | MTV Networks 2012