2010 MTV EMAs
Popikonet Lady Gaga toppede vinderlisten ved 2010 MTV EMAs, afholdt i Madrid i Caja Magica. Hun vandt for Best Pop, Best Female og Best Song, men var desværre ikke tilstede ved showet, så derfor takkede hun sine fans via satellit fra Budapest.
Imens vandt den digitale vært, Justin Bieber, for Best Male samt Best
...Beskrivelse
Imens vandt den digitale vært, Justin Bieber, for Best Male samt Best Push Act. Den travle megastjerne kommenterede på showet hele aftenen gennem og interagerede med de mange fans.
Det var en spektakulær aften for rockere som Linkin Park (Best Live Act), Thirty Seconds to Mars (Best Rock) og Tokio Hotel (Best World Stage Performance), der hver vandt en af de eftertragtede priser. Som vi tidligere har annonceret overrakte vi Global Icon-prisen til Bon Jovi.
Eminem kunne øge sin EMA-samling med prisen for Best Hip Hop, mens performeren Ke$ha fik sin allerførste EMA. Den nygifte Katy Perry fik en velfortjent bryllupsgave fra sine fans, der havde stemt hende til tops i kategorien Best Video. Paramore vandt i kategorien Best Alternative.
Best European Act blev vundet af den italienske stjerne Marco Mengoni og til sidst fik Shakira MTV's Free Your Mind-pris for sit enorme arbejde for at give børn uddannelse overalt på kloden.
Som altid bliver vinderne ved MTV EMAs valgt af dig, så vi kan kun sige tak for det store arbejde!
Best Danish Act:
Rasmus Seebach har vundet årets pris som 'Best Danish Act' ved 2010 MTV EMAs.

Med hele 39,1 procent af stemmerne vinder Seebach over konkurrenterne i kategorien: Alphabeat, Burhan G, Turboweekend og sidste års vinder Medina.
Vindere af "Best Danish Act" ved MTV EMAs:
2010 MTV EMAs: Rasmus Seebach
2009 MTV EMAs: Medina
2008 MTV EMAs: Suspekt
2007 MTV EMAs: Nephew
2006 MTV EMAs: Outlandish
2005 MTV EMAs: Mew