Myte 1: "Hvis jeg spiser takeaway med stort fedtindhold, inden jeg går ud, kan jeg drikke mere"

Sandheden: Mens du helt sikkert bør klargøre din mave før du drikker, med fødevarer med masser af fedt, kulhydrater og/eller proteiner, betyder et rigt måltid ikke, at du kan drikke mere. Det betyder bare, at din krop vil absorbere alkohol langsommere, så du bør ikke øge dit indtag, da det vil modvirke hele formålet med din middag! Husk, vi forsøger at undgå tømmermænd, ikke fremkalde dem.



Myte 2: “Hvis jeg drikker en masse kaffe, bliver jeg hurtigere ædru”

Sandheden: Koffeinen i kaffe kan hjælpe dig med at føle dig mere vågen, men al den alkohol, du har indtaget, forbliver i dit system, så du bliver ikke ædru. Gem kaffen til næste morgen efter en solid søvn.



Myte 3: “Hvis jeg blander min alkoholindtagelse med energidrik, kan jeg fortsætte med at drikke længere”

Sandheden: Ligesom med kaffe kan energidrikken opfriske dig, men den ændrer ikke virkningerne af den alkohol, du blander i den - og det kan gøre dig supervågen, når du skal til at sove. Måske er det på tide at planlægge din tur hjem eller tage en taxi, hvis du begynder at føle dig træt? Du vil være opfyldt af en indre glæde næste dag, når du vågner og føler dig frisk.



Myte 4: “Min medicin påvirker mig ikke så meget, så jeg kan drikke, det jeg vil”

Sandheden: Der er en grund til, at din læge fortæller dig, at du ikke skal drikke, når du tager antibiotika eller mange andre almindelige medicintyper: indtagelse af alkohol kan forstærke eller modvirke virkningerne. Det betyder, at din medicin måske ikke virker, eller virker for stærkt på din krop, hvilket gør dig syg den efterfølgende dag. Prøv for en gangs skyld at feste ædru - du vil blive overrasket over, hvor dejligt det er at kunne huske alt næste dag.



Myte 5: “Jeg kan drikke så meget jeg vil, fordi jeg kan sove det væk”

Sandheden: At vide, at du ikke har nogen planer dagen efter en lang nat, er lykken, men det betyder ikke, at du skal drikke mere. Det tager cirka en time for en genstand at forlade dit system, så jo mere du drikker, jo længere tid tager det for dig at blive ædru igen. Selvom du har 12 timer at sove i, ønsker du så virkelig at bruge al den tid skidt tilpas i sengen? Drik med måde, sov godt og nyd alle de lyse dagtimer, som du kan bruge, helt som du vil.



Myte 6: “Alkohol gør mig bedre i sengen”

Sandheden: Tja, for det første, er vi sikre på, at flere mænd end kvinder allerede har erfaret at dette er en myte. Da dit udstyr hænger udenpå, er det ikke svært at se, at det ikke altid virker, når du er for fuld. Overdreven alkoholindtagelse nedsætter også den seksuelle evne hos kvinder, og hvem ønsker det?! Og husk: Af hensyn til din personlige sikkerhed, er det altid et godt træk at bevare kontrollen med dit alkoholforbrug.