Simon Cowell tror One Direction vil genforenes inden for fem år

Musikmogulen Simon Cowell tror, en One Direction-reunion kan være nær.

Lige siden One Direction tog en pause i 2016 har fans været bekymrede for, om gruppen nogensinde ville genforenes. Efter alle medlemmerne har fået succes med deres egne solokarrierer, så chancerne ud til at være små. Men nu fortæller Simon Cowell, musikmogulen som dannede One Direction i X Factor 2010, at en reunion kan være nær.

"Min mavefornemmelse er ja,” svarede Cowell, da han blev spurgt om sandsynligheden for en reunion på radiokanalen 96-107 FM. ”Jeg mener, det går godt for dem solomæssigt for tiden, men de havde mange hits. De kunne lave tour efter tour. Man kunne lave en udsolgt One Direction-koncert – en arenaturné – på omkring tyve sekunder." Og Simon Cowell stopped ikke der. America's Got Talent-dommeren gav også en tidslinje og forudsagde, at bandet sandsynligvis ville være samlet igen ”inden for fem år.”

Inden vi alle får hjertestop, må vi huske på, at Simon Cowells udtalelser kun er ”et gæt” og intet er officielt bekræftet af bandet. Men vi ville lyve, hvis vi ikke var spændte alene ved tanken.

Simon Cowell er ikke den eneste, der for nylig har sagt "reunion" og "One Direction" i samme sætning. I september mening. I september sagde Liam Payne i radioprogrammet 'The Morning Mash Up', at han mener, bandet er ”klar til at køre når som helst."

Louis Tomlinson kom med lignende udtalelser, da han fortalte britiske Metro, at han ”ikke rigtig var klar til at bandet skulle holde pause.” ”Når det kommer til mig selv, er jeg glad for at lave det jeg laver,” sagde han. ”Men den dag det [en reunion] sker, og alle er klar til det, er jeg klar.”

Niall Horan er også optimistisk, når det kommer tl en reunion. ”Vi nyder alle tydeligvis det vi laver for tiden,” sagde han til Metro i oktober. ”Jeg tror, at når der er nogen, der er klar, tager de telefonen. Eller jeg laver det opkald... Jeg er klar, og det er jeg sikker på alle de andre også vil være.

Sidst men ikke mindst virker Harry Styles heller ikke til at udelukke muligheden om at samle bandet igen. ”Jeg tror ikke, jeg nogensinde ville sige, at jeg aldrig ville gøre det igen, for sådan føler jeg ikke,” sagde han til Rolling Stones i august. ”Hvis der kommer et tidspunkt, hvor vi allesammen virkelig har lyst til at gøre det, så er det det eneste rigtige tidspunkt at gøre det. For jeg synes ikke det skal handle om noget andet end at vi alle tænker ’Hey, det var virkelig sjovt. Vi burde gøre det igen.”

Hvad tror I, Directioners? Skal vi begynde nedtællingen?

FOTO: Getty